tirsdag den 17. april 2012

Levitation photography - hvad pokker er det?

For ca. 2 år siden startede den japanske fotograf Natsumi Hayashi med at tage billeder af sig selv nærmest svævende i luften og hun har siden inspireret mange fotografer både professionelle og amatører til at gøre hende kunsten efter.

Jeg blev også inspireret og har forsøgt mig med levitations fotografering. Jeg har både brugt modeller, familiemedlemmer og  mig selv som model, hvilket et den ultimative prøvelse for det kræver timing, tålmodighed og kropsbevidsthed at få det perfekte skud i kassen. Jeg synes endnu ikke at jeg har fået det perfekte selvportræt - jeg synes det er sjovere at "hundse" rundt med andre. Man er jo heller ikke pur-ung mere ;)


Teknikken går ud på at man hopper op i luften og får timet eksponeringen så man fanges i luften på det helt rigtige tidspunkt. Det kræver hurtig lukkertid min. 1/500 sek. og god kondition for man skal hoppe mange gange for at få det bedste skud i kassen. Natsumi fortæller at hun nogen gange har måttet hoppe op til 300 gang før hun var tilfreds med resultatet - Så behøver man vist ikke at gå i fitnesscenter ;-)

Der ud over er kropsbevidsthed også en god ting, da man skal have styr på arme og ben - så det ser ud som man IKKE hopper. Normalt vil man trække armene op og løfte hovedet når man hopper, men den går ikke her.

Andre former for levitations fotos snyder ved at lave to billeder: et hvor modellen/modellerne er stablet op op noget f.eks. en stol og  et hvor både de og stolen er fjernet - resten bliver ordnet i photoshop. Det kan der også komme mange smukke billeder ud af, men jeg synes personligt at udfordringen er større og resultatet sjovere hvis man kan gøre det i et skud. Men bedøm selv.

Alle nedenstående fotos er lavett som one-shot photos og dermed ikke billedemanipulerede. 










Hvis du har lyst til at se "mesteren" Natsumi Hayashi's billeder så tag og kig her: http://yowayowacamera.com/ det er ren poesi. Du kan også ser flere levitationsbilleder her: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150349282561008.341952.21219996007&type=3