fredag den 3. august 2012

Historien bag billedet - 2

Da jeg var i Uganda her i Januar, fik jeg taget en mængde billeder, som jeg har brugt rigtig lang tid på at kigge igennem, nogle af dem har en helt speciel historie bag sig og dem vil jeg gerne dele med jer her.

"United We Stand Divided We Fall" opsummerer en af de mange udfordringer i Uganda. Med mere end 100 distrikter og mere end 10 etniske grupper med hver deres egent separate sprog,  er det  svært at stå sammen og bekæmpe fattigdom, dårlig uddannelse og korruption, som er blandt de største problemer, Uganda står over for.

 
på trods af en enorm indsats for at reducere fattigdommen i Uganda, er der stadig omkring 31% der lever under den internationale fattigdomsgrænse. De fleste af dem lever i landområderne som er hjemsted for mere end 85% af uganderne.
I de områder som f.eks. Arua hvor jeg var, er adgang til uddannelse, elektricitet, og handel dårlig eller ikke eksisterende. Blandt de fattigste i disse områder er kvinderne . Kvinderne arbejder i gennemsnit mere end 15 timer om dagen med landbrug, husholdningsarbejde og børnepasning. For supplere deres indkomst har mange kvinder i landdistrikterne engageret sig i små iværksætter aktiviteter såsom syning, kunsthåndværk, men på grund af mangel på elektricitet, er det svært at arbejde efter mørkets frembrud.
Mange af familierne i landdistrikerte kan ikke støtte deres børns skolegang, så mange af de unge piger dropper ud af skole for at hjælpe med husligt arbejde eller for at blive gift, så familien behøver at brødføde dem længere. Andre pige engagere sig i sexarbejde.
Mængden af ​​korruption i Uganda, som er en af ​​de mest korrupte landets verden, berøver mennesker i landdistrikterne håbet for en bedre fremtid. De er overbevist om, at regeringen kun hjælper sine egne klanmedlem først, og at de er dømt til at forblive i fattigdom, medmindre de står sammen mod deres udfordringer.


Et spædbarn sover trygt - idyllisk ser det ud.

Et spædbarn ligger trygt og sover, yndigt og idyllisk ser det ud når man går tæt på som her, men historien bliver straks en anden når man fotografere de omgivelser barnet ligger i.
Hvert 5 barn i Uganda får svære brandskader pga. af  nærkontakt med åben  ild i form af ildsteder som på det nedenstående billede, eller de små petroleumslamper som er en fast del af enhver Ugandisk husholdning. Et godt eksempel på hvordan det valg man gør som fotograf, kan manipulere med den opfattelse modtageren får af situationen - og så siger man at billeder ikke lyver...

Et lille barn står og kigger på de voksne. Barnets struttende mave fortæller ikke at barnet lige har spist sig mæt - tværtimod, så skyldes den struttende mave både fejl- og underernæring.
Det er ikke som her i Europa, hvor vi spiser for at undgå at blive sultne, nej I Uganda spiser de for at undgå at sulte.

Uddannelse er vigtig, men tjek lige den tavle. På trods af yderst ringe skoler så sidder der altså 70 glade børn i dette klasseværelse - det er et privilegie at få lov til at gå i skole.
Og så glad og forventningsfuld ser man ud når der er et gratis skolehæfte i vente.